SØG
Motionistaktiviteter
Træning
Drop In
Turneringer
Turneringsaktiviteter
Om ALTS
Medlemskab
Sponsor
Kantinen
Kalender
Opslagstavle
Kontakt

Turneringer - 2010

"Slå først"-turnering
Søndag den 25. april afholdes standerhejsning, og klubben byder på lækkerier til ganen fra Carolas køkken. ALTS ser frem til at byde nye og gamle medlemmer velkommen til en ny tennissæson.

For nye medlemmer vil der være introduktion til klubbens faciliteter og mulighed for at finde makkere.

Når flaget er hejst, afholdes den traditionsrige "slå først"-turnering, hvor spillerne bliver mixet på alle niveauer, hvilket betyder, at alle kan være med. Så tag ketcheren med, og få slået den nye sæson i gang. Tilmelding sker på stedet.


Double Trouble
Double Trouble er en uhøjtidelige turnering på alle motionistniveauer. Der spilles ca. 2½ time, og der afsluttes med fællesspisning i kantinen.

Double-Trouble finder sted fredag den 4. juni og begynder sidst på eftermiddagen.

Der dannes double-par på stedet, ligesom turneringens nærmere afvikling og regler besluttes.

Mød op til en sjov og hyggelig tennisturnering i samvær med klubbens øvrige medlemmer. Tilmeldingslister bliver ophængt i klubhuset.

Cafe Ziggy Cup
Klubbens sponsor Cafe Ziggy lægger igen i år navn og præmier til den traditionsrige handicapturnering. Spillere på alle niveauer kan deltage, og princippet i turneringen er, at alle kan spille mod alle, uden at stillingen på forhånd er afgjort. Turneringen afholdes i år lørdag den 7. august

Der afvikles både en dame og herrerække i turneringen, og handicappet vurderes fra kamp til kamp på selve dagen af en turneringsleder.

Deltagelse koster et mindre beløb. Alle spillere uanset resultat modtager et gavekort på samme beløb til Cafe Ziggy. Alle er garanteret mindst to kampe.

Tilmelding er nødvendig, så hold øje med opslag i klubhuset.

Klubmesterskabet
ALTS afvikler hvert år klubmesterskab i flere rækker i både single og double, og du har mulighed for at tilmelde dig begge turneringer. Kampene spilles i august og september, og finalerne afvikles lørdag d. 4. september i forbindelse med sensommerfesten. Går du med en drøm om at blive klubmester i 2010, så meld dig til turneringen og hold øje med opslag i klubhuset.

Venskabsturneringer
Igen i år vil vi prøve at arrangere venskabsturneringer med andre klubber i omegnen.

Så har I venner eller bekendte i andre klubber, som I gerne vil invitere til en socialturnering, så henvend jer til Kirsten Lund Hermansen, så finder vi ud af noget.

Vi er i det hele taget åbne for nye tiltag, så gode ideer er meget velkomne.