SØG
Motionistaktiviteter
Turneringsaktiviteter
Om ALTS
Medlemskab
Sponsor
Kantinen
Kalender
Opslagstavle
Kontakt

Medlemskab

Indmeldelse
For at blive medlem af ALTS, skal du betale kontingent som beskrevet nedenfor.

Betaling af kontingent skal ske til klubbens girokonto - kontonr. 9077804. Du kan kontakte medlemsregistranten (se nedenfor) og få tilsendt et girokort, men ønsker du at det skal gå hurtigt med at blive medlem, kan du spare ventetiden ved selv at udfylde et nede på posthuset. På girokortet skal du anføre navn, adresse, telefonnummer, email, samt fødselsdato. Ønsker du at betale via netbank, skal du foretage betalingen som en kontooverførsel til konto: reg.nr.: 9570, kontonr.: 9077804. HUSK stadig at anføre de nævnte oplysninger.

Medlemsregistrering foretages af Helle de Renouard, der kan træffes på tlf: 86209958 eller email: medlemskab@alts.dk

Kontingent 2009

Juniorkontingent (under 18 år): 500 kr.
Unge (18-25 år): 1100 kr.
Seniorkontingent (over 25 år): 1300 kr.

Prøvetime
Du kan bestille en uforpligtende prøvetime på medlemskab@alts.dk. Her får du mulighed for at indsnuse atmosfæren på anlægget, samt prøve kræfter med spillet, så du ved, hvad du går ind til ved et eventuelt medlemskab. Det eneste, det kræver, er, at du har et par rigtige tennissko. Ketcher og bolde stilles til rådighed af klubben.

Passivt medlemskab
Et aktivt medlem, der ønsker en pause, kan blive passiv medlem for kr. 150 pr. år. Dette giver sikkerhed for et tilbud om aktivt medlemskab det følgende år. Desuden tilsendes klubblad og indkaldelse til generalforsamling. Hvis du vil sikre kontakten fra klubben, HUSK da at meddele adresseændring.

Gæstespillere
Som medlem kan du invitere gæstespillere med ned i klubben. Der skal betales et gebyr på 50 kr. pr. gæstespiller, dog max. 100 kr. pr. bane. For juniorer er gebyret 20 kr. pr. gæstespiller. Betalingen skal ske i kantinen, inden I går på banen.