SØG
Motionistaktiviteter
Turneringsaktiviteter
Om ALTS
Medlemskab
Sponsor
Kantinen
Kalender
Renovering af klubhus
Opslagstavle
Kontakt

VORES KLUBHUS

Vores klubhus er en grundlæggende del af vores klub og danner rammerne for mange af vores sociale aktiviteter. Desværre har vi i de senere år ikke tilset den gamle dame i fornødent omfang, og vi har derfor set i øjnene at en større ansigtsløftning er nødvendig.

Det nuværende, røde klubhus er bygget i 1928. Det afløste et ældre og meget beske dent hus, der om sommeren var klubhus for tennisspillerne og om vinteren for skøj teløberne, idet banerne blev overrislet og brugt som skøjtebaner.

Huset er tegnet af arkitekten Holger Lindhardt (1900-77), og blev gennemgribende forandret i 1966, men fremtræder stadig som et smukt eksempel på 20'ernes nyklassicisme. Først og fremmest i kraft af den enkle hovedform og den gennemførte symmetri.

Huset er i henhold til SAVE klassificeret som bevaringsværdigt med en bevaringsmæssig og arkitektonisk værdi 3.

Indvendigt er husets indre helt ombygget, med et omklædningsrum til hvert af de to køn i overetagen. Underetagen er indrettet med et fælles opholdsrum og kantine, der danner grundlaget for det sociale samvær

Altså et meget usædvanligt og historisk værdifuldt hus, der danner en værdig afslutning (eller begyndelse) på et af landets smukkeste tennisanlæg.

RENOVERINGSPROJEKTET

I 2008 begyndte det daværende bestyrelsesmedlem Claus Wegner, der havde ansvaret for hus og anlæg, at arbejde med tanken om via fondsstøtter at få tilført huset en tiltrængt ansigtsløftning, og arbejderne blev sat i værk via et renoveringsprospekt udarbejdet af det nuværende medlem Ole Würtz.

Prospektet havde et budget på 1,2 millioner kroner, og blev sendt ud til en række fonde med anmodning om støtte.

Af de forespurgte fonde fik vi to generøse tilsagn fra: 

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
 
og
 
Realdania
  
der hver har givet et tilsagn om at støtte prospektet med 300.000 kr. 
  
Tilsagnene har givet os fornøden kapital til at udføre de udvendige vedligeholdelser og forbedringer, som primært består i at tilføre huset et originalt arkitektonisk udtryk og udskifte nedbrudte bygningsdele. 
  

BYGGERIET 
I foråret blev det reducerede projekt sendt i licitation til tre entreprenører, hvor Tømrerfirmaet Søren Vestrup ApS afgav det økonomisk mest fordelagtige tilbud og derfor fik overdraget arbejderne.