Generalforsamling - Kommunikationsudvalgets beretning
Kommunikationsudvalget har igen i år bestået af:
Thomas Kehlet Anders Dorph Kirsten Kopp
Klubblad Klubbladet blev udgivet som tidligere, med stort kreativt arbejde fra Thomas. Endnu engang har vi diskuteret mulighederne for at arbejde hen mod en større mængde oplysninger på hjemmesiden. Vi ønsker at klubbladet stadig har en skriftlig form, der udsendes, men i et mindre format mhp at minimere omkostninger ved udsendelse. F. eks kunne vedtægter mm godt være på hjemmesiden… eller hvad synes I ???
Hjemmesiden Hjemmesiden har levet en stille tilværelse indtil slutningen af sæsonen. Anders D har gjort et stort arbejde mhp. at sikre den er opdateret kontinuerligt. Vi har i denne sæson indgået samarbejdet med Henrik Voetmand, som fremover vil være ansvarlig for en ny opsætning, en mere overskuelig og lettere adgang til forskellige informationer om ALTS og klubbens daglige liv skal gerne i 2005 blive mere tydeligt. Vi glæder os til at se de nye tiltag og håber alle vil medvirke til at bringe relevante nyheder ind…man kan sige at hjemmesiden bliver ikke bedre end de informationer vi selv videregiver..og fremover altså til Henrik.
Den røde bog Den røde bog, holder vi stadig liv i. Der er ikke mange der anvender den som en aktiv kommunikationsform mellem klubbens medlemmer eller fra medlem til bestyrelse. Vi håber og tror dog stadig at dens funktion med referater fra bestyrelsens møder, samt andre møder, f.eks. Leschly cup betyder at I som medlemmer kan opleve jer velinformeret.
Billeder I år har vi i slutningen af sæsonen gjort noget for at ryde op i alle vores billeder..albums fra år til år er lavet og ligger i reservationsrummet..Vi har stadig et efterslæb på et godt album til jubilæums billederne, men jeg håber at finde en løsning på det her i vinter. Desuden har vi haft formandsbillederne som en opgave, den er nu givet videre til Morten Jack, som vil påtage sig opgaven at fotografere tidligere formand Jens Daugaard og nuværende Ole Eskesen…de vil herefter blive indrammet og være til pryd og gammen.
Opslagstavlen Opslagstavler har vi ikke ændret på i indeværende sæson, der er tidspunkter hvor de virker overfyldte, men jævnt hen er der system i dem.
Sponsortavle Sponsortavlen er blevet sat op i år.. ikke at der er mange sponsorer.. men vi mener, det er godt at tydeliggøre hvem, der rent faktisk støtter klubben og dermed give oplysninger til medlemmer, som måske vil tænke over det ved egne indkøb.
Jeg vil gerne takke udvalget for et godt samarbejde, vi har ikke haft mange møder, men er jo en lille gruppe, der nu har arbejdet sammen i 3 år.. så vi har primært behov for at fordele opgaver.
/ Kirsten Kopp |